Billed-tutorials

 

Lys i gem – uden hul i gem

12017647_1480750765562638_8366377726850507040_o

Denne guide viser, hvordan man kan bruge en køkkensvamp til at sprede lyset fra en LED bedre i sin gem. Det giver lidt ekstra tykkelse, men effekten er rigtig god.

Først starter man med en gem og et stykke køkkensvamp i en passende farve klippet ud til at passe til stenen. Stenen kan med fordel males med 1-2 lag farvet neglelak på undersiden, så man ikke kan se svampens tekstur.
Derefter laver man en lille kant omkring stenen, der stikker en smule under – men ikke nødvendigvis helt så meget som svampen, for denne kan jo mases flad. Kanten på billedet her er lavet af Worbla med guld-vinyl på. Andre materialer kan også bruges.
Derefter laver man en bund af fx mosgummi eller worbla og ligger et lag sølvpapir på. Herefter klipper/skærer man hul, så LED’en kan komme igennem (men den skal kun titte op i hullet, ikke helt igennem. Til sidst limer man bunden fast og voila – lysende gem!

Lys i gem – med hul i gem

10498364_833383160008039_8665327650716151195_o

LED’er behøver ikke at blive støbt ind i resinen for at man kan bruge dem sammen! Man kan bruge en almindelig boremaskine til at bore et hul i stenen til at sætte LED’en i – brug et 5mm bor til en 5mm LED. Vær meget forsigtig, når du starter boret, da resinen kan flække, hvis man er for hurtig eller trykker for hårdt.

Kredsløb til lysende sværd

10633388_954981527848201_7847028709541447675_o

Disse lysende sværd er lavet af Skymone Cosplay, og herunder kan du se, hvad hun har brugt og hvordan hun har forbundet det for at få klingen til at lyse. Du kan se på hendes hjemmeside (mod bunden), hvordan hun har lavet selve klingen og resten af sværdene.

lyssværd

Trick til parykker, der glider af

10464206_1431079067196475_5428068857901387588_n

En smart løsning, når man fx har en tung paryk eller en paryk, der ikke helt er den rigtige størrelse; sy små wig clips i langs kanten og hold på den måde parykken på plads! Brug 4-5 stk, alt efter vægten – undgå at nøjes med 1-2 stk, da dette betyder, vægten ligger på et punkt og derfor kan give hovedpine!

Fås her.

Husk også, at du gratis kan downloade den danske eBog: “Cosplay Materialer” i her i butikken!

Cosplay-materialer_Page_01