Handelsbetingelser

Nedenstående salgs- og leveringsbetingelser (Handelsbetingelser) gælder for alle varer købt fra websiden cosplayloot.dk. Betingelserne er gældende, medmindre andet er aftalt skriftligt mellem dig (køber) og cosplayloot.dk.
Varer / Produkter
Alle produkter på cosplayloot.dk er lagervarer, medmindre andet er angivet. Hvert eneste produkt bliver kvalitets-tjekket inden det sendes til køber. Alle fotos på siden er taget af det produkt, der sælges i eget studie. Farver kan variere, men vi bestræber os på at billederne giver det bedst mulige indtryk af produktets farve og generelle udseende.

Lagervarer og levering:

Lagervarer afsendes når betalingen er registreret. Der vil som hovedregel gå ca. 2-5 dage og aldrig mere end 30 dage. I få tilfælde kan ferie- og helligdage forsinke forsendelsen, men vi giver besked om den slags i god tid via forsiden og vores Facebook-side.

Bestillingsvarer og levering:

Er en vare ikke på lager, kan der gå op til en måned, før varen igen er på lager. Kontakt os, hvis den vare, du er interesseret i, ikke er på lager, og du er i tvivl om, hvorvidt du kan nå at få den inden du skal bruge den.

Dine personlige oplysninger
For at kunne købe produkter på denne side, skal du angive følgende personlige oplysninger:

  • Navn
  • Adresse
  • Telefonnummer
  • E-mail-adresse

Vi registrerer kun oplysningerne i forbindelse med levering af bestilte varer.
Ingen af de registrerede oplysninger videregives til andre, og ingen personfølsom information registreres. Har du spørgsmål angående registrerede oplysninger, kan du kontakte os via info@cosplayloot.dk

Bestilling

Varer kan kun bestilles via denne webside. Hvis du mangler en vare, som vi ikke umiddelbart tilbyder, er du velkommen til at kontakte os, og vi kan se, om det er noget, vi kan skaffe.

Alle priser er angivet inkl. moms og andre afgifter. Der tages forbehold for fejl.

Betaling

Hos os kan du betale med Paypal, Visa, Mastercard og American Express. Ønsker du at betale via forudbetaling, kontakt da venligst info@cosplayloot.dk.

Levering

cosplayloot.dk leverer varer i hele Danmark med priser, der er i overensstemmelse med PostDanmarks priser for almindelige breve/pakker.
Levering af varer fra cosplayloot.dk sker således:
En ordre afsendes indenfor 2 dage, medmindre andet er angivet.
Levering sker med PostDanmark som alm. brev eller pakke med mindre andet er aftalt på skrift.
Medmindre ordren overskrider en vægt på 2 kg, sendes denne som et maxibrev. Dette er for at mindske forsendelsesomkostninger for køber.

Er en pakke ikke ankommet 10 hverdage efter afsendelse, kontaktes cosplayloot.dk og det nærmeste posthus for en efterlysning af pakken.

Fejl og mangler
Skulle der mod forventning være en fejl eller mangel på varen, skal denne rapporteres indenfor 3 hverdage efter modtagelse af varen. Dette gøres ved at kontakte os på mail: info@cosplayloot.dk.

Garanti
cosplayloot.dk følger den danske købelov, forbrugeraftalelov m.v.
Sørg derfor altid for at gemme din faktura, hvis der skulle opstå et problem med en vare.

Fortrydelsesret

Når du køber hos cosplayloot.dk, har du altid 14 dages fortrydelsesret. Fortrydelsesretten gælder fra den dag, du modtager din vare. Du kan kun fortryde købet, hvis du leverer varen tilbage i væsentlig samme stand og mængde, og i den originale indpakning. Hvis varen tages i brug og viser tegn herfor, kan den altså ikke returneres. Porto for returnering er for købers egen regning. Husk ALTID at kontakte os på info@cosplayloot.dk, før du tilbageleverer varen!

Vælger du at bruge din fortrydelsesret, tilbagebetales købesummen ved overførsel til din bankkonto, når vi har modtaget varen retur. Det er derfor vigtigt, at du vedlægger en seddel med dit navn og ordrenummer i pakken – gerne en kopi af fakturaen.

Reklamationsret

Er der en fejl eller mangel på en vare købt hos cosplayloot.dk er køber selvfølgelig dækket af 24 måneders reklamationsret. Dette betyder, at køber har ret til en reparation, ombytning eller pengene tilbage, afhængig af situationen. Køber skal bevise, at varen er blevet benyttet korrekt og at fejlen ikke er opstået som følge af fejlagtig brug af produktet. Parykker, der fælder ved børstning, er ikke dækket af reklamation.

Opdager du en fejl eller mangel, skal denne straks rapporteres til info@cosplayloot.dk og hvis muligt, vedhæft da et billede af fejlen/manglen. Derefter aftaler vi, hvordan vi skal rette op på problemet.